Historien om ejendommen og området

Ejendommen "Trekanten", som vi har været så heldige at købe som andelsboligforening, har en lang spændende historie.

Området som ejendommen ligger på, har rødder tilbage til den gamle "Ladegård" hvis historie starter helt tilbage i 1600 tallet i Christian IV's regeringstid i Danmark.

Kongen indså hurtigt, at det i datidens København var bedst at have en sikker leverandør af friske råvarer til hoffet, og hvad var mere nærliggende end at opfører sin egen kongsgård ikke langt fra de gamle volde. Valget falde på et stykke jord lige på den anden side af søerne, her blev projektet sat i værk.

Det kørte ikke helt som kongen havde tænkt sig og omkring 1650 nedlagde man kongsgården, og sindsygehospitalet Sct .Hans flyttede ind. Ejendommen blev senere anvendt til mange former for hospital og også som tvangsarbejdsanstalt for socialt dårligt borgere, mange af dem med hang til flasken og med forskellige mere eller mindre smitsomme sygdomme.

Den 1.april 1908 blev Ladegården endeligt nedlagt og erstattet af Sundholm.

Hvorfor Københavns - og ikke Frederiksbergs - kommune ?

Området, der lå op til den gamle å, "Ladegårdsåen", lå i Frederiksberg kommune.

På daværende tidspunkt fulgte politikredsene ofte kommune grænserne, hvilket også var tilfældet her.

Det havde den betydning, at når Ladegårdslemmerne som man kaldte dem, kom hjem fra drukture i København, opstod der ofte ballade og slagsmål. Så måtte Frederiksberg politi komme helt ude fra Howitsvej for at genoprette ro og orden, og eventuelt tage de værste drukkenbolte med i kasjotten.

Et arbejde blev man i det lange løb så træt af, at man indgik en aftale mellem København og Frederiksberg kommuner, at mageskifte et stykke jord. Frederiksberg afgav området med Ladegården, det vil sige fra søerne og ned til Julius Thomsensgade og op til Åboulevard igen, og i stedet fik de et tilsvarende areal ude ved Nordens Plads ved Domus Vista.

Det er grunden til at vi i dag ikke bor i vores gamle kommune, men derimod i Københavns Kommune med de fordele og ulemper det har.

Postdistriktet

Når vi skal afgive stemme ved valg, skal vi til Indre Nørrebro, når vi kikker ud af vinduerne ser vi Frederiksberg og når vi skal have post, skal det sendes til København V - Vesterbro.

Hvorfor vi er placeret under Vesterbro postdistrikt, er en gåde der fortaber sig i tågerne, men sådan er det bare.

Ejendommens tilblivelse

Da Ladegården mistede sin anvendelse, blev det besluttet at rive den ned og anvende arealerne til beboelse.

Der blev udarbejdet flere projekter, men valget faldt på den meget anerkendte arkitekt Kay Fisker, der sammen med C. F. Møllers tegnestue i 1932 stod for den endelige udformning.

Kay Otto Fisker var en af Danmarks største arkitekter igennem tiderne, professor ved Kunstakademiet og modtager af mange store hædersbevisninger.

Fisker tegnede i 1929 "Strygejernet" på Vodroffsvej ved Gammel Kongevej, den første etageejendom der blev opført i funkisstil og ejendommen er i dag fredet.

Fisker arbejde videre med funktionalismen, men han blødte dog noget op i "stramheden" i stilarten da han tegnede Trekanten, alligevel ses tydeligt forbindelsen til funkis. Trekanten er ikke fredet, men erklæret bevaringsværdig hvilket også har indvirkning på vores daglige drift af ejendommen.

Der blev tænkt mange gode tanker. Det skulle ikke være ren beboelse, der skulle tænkes arbejdspladser ind i projektet.

Der blev både tænkt detailhandel og liberalt erhverv ind.

Der var på Rosenørns Alle 6 således en fødeklinik, der på et tidspunkt lagde beslag på flere etager, ligesom der var indrettet værelser for de unge elever i nogle af de større lejligheder.

Den dag i dag har vi stadig en del erhverv tilbage, vi nævner blot gynækologen, ortopædkirurgen og tandlægen og der er flere andre rundt omkring.

I 1930'erne var privatbilismen fortsat noget begrænset, alligevel var man så forudseende at indrette "underjordisk parkering" som den første ejendom i København. Man tænkte også elevatorer ind i byggeriet, det var heller ikke almindeligt i mere simpelt boligbyggeri på det tidspunkt.

Man kan så spørge sig selv, hvor fantastisk gården er blevet set med børneøjne, men det havde ikke større prioritet på det tidspunkt.

Der var dog interesse for udendørs arealer, og der blev arbejdet med at udnytte tagterrassen. Resultatet blev at Fisker tegnede en terrasse i det halve af husets bredde, hele vejen rundt, en beslutning som rigtigt mange af beboerne i dag er ham meget taknemlig for.

Fisker og Møller var meget tilfredse med resultatet, og der blev arbejdet videre med mange af ideerne, da de i fællesskab tegnede Vestersøhus på Vestre Søgade i 1935 og 1938.